Referencer

Goofy 
 
Vores historie fra vores første møde med Christina Blomme. 
 
Vi har en chappendoes Goofy. Han har igennem længere tid haft problemer med sine analkirtler.
Og vi vælger i samråd med vores dyrlæge at få dem fjernet.
Den operation går faktisk fint. Vores problem starter med at Goofy stresser vildt over skærmen han skal bære. Og stresser over det ubehag der er i bagdelen. Han stresser faktisk så meget at vi dagligt er i kontakt med dyrlæge. Og næsten dagligt er derude.
 
Vi prøver os frem med alt muligt medicin, og det er en meget stressende situation at være i. 
Vi har til sidst en hund der ikke sover, men bare løber rundt og har det skidt. Efter en uge føler vi snart ikke, at vi kan gøre mere.
Og vi er faktisk der hvor vi efter 4 dage uden søvn overvejer om vi skal aflive ham.
Vi tænker dog at massage måske ville kunne hjælpe ham som et sidste forsøg. Og vi får kontakt med Christina Blomme, som reagerer og kommer allerede næste dag.  Tusind tak Christina 😀
 
Første gang er han ikke sådan helt vild med det, men Christina får dog lov.
Efterfølgende har vi en hund der sover for første gang i 4 dage 😀. Jubii.
De næste 2 gange Christina er her, er Goffy meget mere glad for massagen. Han kommer frivilligt og vil have mere.
Massagden har gjort at min hund, samtidig med at vi fik styr på det andet, er faldet helt til ro. Og igen er blevet vores dejlig hund.
 
Er helt sikker på at mødet med Christina er en stor del af skylden, for roen der er kommet over Goffy.
Vi har valgt at Goofy skal forsætte med massage, fordi vi syntes at kunne se han nyder det, og sover næsten hele dagen efter. 
 
Så kæmpe tak til dig, Christina, for at du er blevet en del af os herhjemme. 😘

Goffy, Carsten og Lene 
 
 
Mini 
Mini har alle dage haft dårlig appetit og der for været til den tynde side. Samtidig har han været lidt spændt i kæbe og lænd. Mødte ved en tilfældighed Christina og snakkede med hende og fik efterfølgende bestilt en tid til ham.
Christina har en tålmodighed større end noget andet for Mini var et stort pjathovede. Men det lykkedes at få løsnet op for spændingerne og han fik en gang akkupressur for han appetit. BINGO det var lige det der skulle til. I løbet af kort tid tog han 2-3kg på. Der kan nu gå længere tid imellem han får akkupressur og hans appetit bliver bedre gang for gang. Nu kan han endda finde på at tigge hvilket han aldrig har gjort før.
Mht spændingerne kan vi se på hans gang at massagen har virket og på sidste udstilling resulterede det i en 1.plads som jeg giver Christina en del af æren for.
Vibeke Kiærbye Nielsen
 
Bella
"MEGET aktiv jagthund, der havde god gavn af massage. Bella fik massage 3 gange og det hjalp tydeligt på hendes spændte bagparti."
Tine Bjørn Jensen
 
 
Bobo og Tiko
"Bobo og Tiko er to yorkshire terriere på hhv. 2,5 og 1,5 år. De har med succes modtaget hundemassage. Det tog ikke lang tid for Tiko at føle sig godt tilpas. Selvom han til daglig er en meget livlig og energisk hund, tog det blot 5-10 minutter, før han overgav sig fuldstændig og nærmest faldt i søvn af ren og skær velvære. Bobo er mere reserveret og forsigtig af natur især over for nye mennesker, men det var ikke noget problem at få lov at massere ham. Da de var færdige, kunne jeg med det samme se en forskel på deres holdning og linje på rygraden. Vi vil helt sikkert fortsætte med hundemassage, og jeg er sikker på, at yderligere gavnlige effekter venter forude."
Min Hansen
 
Suzi
"Suzi er gigthund – MEN hun elsker når Christina kommer og giver hende massage ☺ smider sig på ryggen og er klar til massage når hun kommer ind ad døren. ☺ Det hjælper fantastisk på hendes gigt – hopper bedre ind i bilen og er tydeligt bedre tilpas. Kan klart anbefales."
Lotte Olling
 
 
Callie
"November 2014
Mit første besøg af Christina.... Det var en dejlig forårsaften - vi havde lavet et arrangement i vores lokale Schæferhundeklub med en hundemassør - Christina Blomme - som ville komme og fortælle os om effekten af at bruge hundemassage i alle situationer. ..
 
Hmmm..tænkte jeg - lidt forudindtaget er man vel altid - og det der hundemassage - er det ikke bare noget popsmart og opreklameret bavl...det er det da vel ikke nødvendigt at bruge sine surt optjente sparepenge på...😳 Men vores klubhus blev da fyldt op - så godt og vel - alle var rigtig interesserede i det, de fik fortalt - og der blev vist massage på en "demohund" så vi kunne se, hvordan det foregik og hvordan hunden reagerede på behandlingen.
 
Christina fortalte om i hvilke situationer, det vil være rigtig godt at anvende massage - det er jo absolut ikke kun i forbindelse med genoptræning af skader ( som jeg altså lige havde troet ) men også i forbindelse med almindelig træning med hunden, efter sygdom, i forbindelse med stress, ved opvarmning og nedkøling og til ældre hunde med " brugte led og muskler ", eller simpelthen til almindelig velvære.... Ja, for hvem har ikke selv prøvet en gang massage og mærket, hvordan man har det bagefter.....det er jo ikke så ringe endda... 😉
 
Jo,jo, man har vel lov at blive klogere, ikke.....så jeg tog stille fat i Christina, da vi var færdige og spurgte, om ikke hun kunne komme på besøg hos " tøsen " og mig på et tidspunkt - Callie er en ældre schæfertæve, som givetvis godt kunne have gavn at at blive løsnet lidt op hist og her - og under alle omstændigheder, ville det da ihvertfald ikke skade...
 
Christina mødte op hos os en dag lige efter jeg var kommet fra arbejde - og Callie synes egentlig hurtigt, at det var ganske hyggeligt med een, der sad på gulvet med hende og bare gav hende omsorg til den store guldmedalje. Hun havde faktisk også lidt spændinger, som blev behandlet - ellers var det vist mest almindelig velvære den dag - for der var ingen tvivl om, at "damen" kunne lide det :-) Efterfølgende er det blevet til massage af Callie ved Christina med et aftalt interval – een gang var det umiddelbart efter hun havde trådt forkert på det ene bagben ( i forbindelse med jagt af et par gæs ) og hvor hun efterfølgende havde kompenseret ved at bruge det raske ben istedet, så det var blevet lidt overbelastet. Men efter en tur på gulvet med Christina, var musklerne løst op og hun havde det synligt bedre bagefter...
 
Men det mest bemærkelsesværdige var dog alligevel sidste gang, hvor Callie efter en tidligere løbetid var ret mærket af falsk graviditet - hun havde svært ved at falde til ro, sov ikke - men gik hvileløst rundt, peb og lavede "huler " - det var simpelthen til at få en fis af.... Heldigvis kom Christina forbi, da det var allermest træls - Callie halsede en dels i starten, var urolig og ikke helt sig selv - men efter en times tid, hvor hun var blevet tjekket og masseret fra pote til ørespids – var hun faldet fuldstændig til ro. Hun var synligt forandret og var blevet meget mere sig selv igen – og den næste nat sov hun simpelthen som en hest....😊 Hvor var det altså rart....!
 
Jeg ved, at der er flere ude i Schæferhundeklubben der bruger Christina regelmæssigt - af forskellige årsager - men alle med gode resultater - så derfor - hvis nogen idag skulle spørge mig om det virker og duer - så kan jeg kun fortælle dem, at alle bør prøve det af på egen hund for at se, hvor bred virkningen kan være - ligegyldig af hvilken årsag det måtte være ☺" ️
 
Mange hundehilsener Gitte Friis, Schæferhundeklubben i Fredericia
 
 
Bølle
"Min søde lille hund Bølle har nu fået massage 4 gange. Han elsker det og har hurtigt lært at når Christina kommer, så bliver det dejligt. Så han ligger sig ned og bare nyder det. Jeg oplever at massagen er god til at afstresse Bølle og forebygge evt skader. Jeg syntes min hund har fået betydelig øget velvære allerede på nuværende tidspunkt. Så det er bestemt noget jeg vil anbefale alle, der vil være rigtig god ved deres hund. Jeg synes at Christina har god kontakt til min hund, der har fuld tillid til hende og lader hende komme helt tæt på. Bølle og jeg er bestemt glade for at vi blev klar over at hunde massage fandtes."
Sine Thomsen
 
 
Theis
"Efter Theis har fået massage, har vi kunnet mærke, at han har haft mere fysisk overskud - Specielt overfor de to yngre hunde i hjemmet. Han virker heller ikke så stiv i sine bevægelser. Efter Christinas besøg er det blevet endnu mere tydeligt for os, at Theis på ingen måde skal presses fysisk. Dagen inden nr. 2 massage var han med på en for lang og hård gåtur for ham. Det var tydeligt, at han var mere øm og stiv i ledene, end første gang han fik massage. Når vi nu går med alle tre hunde, er det på hans præmisser. Ved 3. og 4. besøg var Theis mere afslappet og nød den massage han fik."
Tine Bjørn Jensen
 
Christina Blomme kontaktoplysninger  | hundensmassoer@gmail.com